Problem

Min læge sagde engang at hun ku godt forstå at det var en måde at komme væk fra problemerne på. Min måde altså. Men det er da dumt at gi sig selv ar sagde hun. Kæft for en dum kælling. Hun fatter jo ik en skid alligevel. Det var bare en ting hun havde fundet på at sige for hun syns det lød smart og intelegent og sådan noget. Den der følse når man sidder med kniven i hånden og venter. Stemmerne siger cut cut cut. Og man sidder der og venter for bagefter har man det af helveds til men lige før kniven har rørt huden så er der den der følse og det prikker over det hele helt op i håret. Og man slås med stemmerne for det er lissom før en orgasme og man ved at det vare bare så kort og bagefter er det slut og sort hul og det skal bare vare så lang tid som mulig. Til sidst kan man ik hold det ud mere og kniven kommer tætter på huden og så røre det kolde stål og jeg stryger den frem og tilbage. Det er lissom en eksplosion men kun lidt for den ægte kommer først når jeg ser blodet. Det viser jeg er i live og ik kun i et marridt.

13 tanker om "Problem"

  1. Lad være, det hjælper jo ikke. Find en psykolog. Jeg har selv været der, jeg forstår dig godt, men tro mig, det er en dårlig løsning at skade sig selv. Det gør bare det hele værre. Hvis du vil, så kan jeg give dig et telefonnummer til ham psykologen, som hjalp mig.

  2. Kæft hvor er jeg sygt træt af jer pivende småtøser, som ikke kan finde ud af at lade farmands barberblade ligge. Nå nej, lillebrors spejderkniv var det måske? Hvis livet er så nedern, hvorfor æder du så ikke en håndfuld af moars lykkepiller i stedet? Det tør du nok ikke, tudetøs. Eller brug dog den kniv ordentligt for en gangs skyld. Et tip – du skal skære pulsåren på langs, så overlever du med garanti ikke.

  3. @Superhero hey hey hey – ejer du måske den her blog? Hun kan da bare reporte os, hvis hun ikke kan lide vores kommentarer. Men jeg tør vædde med, at hun tænder på lidt modstand. Det ved du sikkert alt om.

Skriv et svar