Ham

Jeg ved ik om jeg elsker ham men på en måde holder han mig i gang. Jeg kan mærke jeg lever når vi har vært sammen og det er ik kniven og det føls rart at det ik er mig selv der har gjort det. Han tænder på mig når jeg skriger og siger stop og han stopper ik før jeg er helt nede på knæ og så er striberne på ryggen i stedet for. Efter det ligger jeg på maven og han tar mig bagfra til jeg besvimer og ik husker mer i denne verden og på en måde er det rart for det er jo det jeg gerne vil. ik. husk. mer. Smerten er væk og tankerne er stille og jeg vågner og er svimmel og jeg falder i søvn i hans arme og hans muskler er hårde som stål men hans mave er blød som en pude og jeg sover hele natten sådan uden drømme og uden smerte kun den i striberne og de blå mærker men ingen i sjælen. Jeg ved bare ik hvor længe min krop kan ta det for jeg har virkli ondt i maven ofte nu og jeg er bange for at noget er gået i stykker men jeg tør ikke gå til min læge for jeg kan ik lyve for hende og de finder bare ud af hvem der har gjort det. Jeg vil ik mist ham nu. Han er forsigtig og slår aldrig i ansigtet så de ik finder ud af det.

9 tanker om "Ham"

  1. @Venom666 Du kan jo bare holde dig væk. Ingen tvinger dig til at læse med her. Få dig et liv.
    @Millepigen98 Helt ærligt, jeg ville droppe ham, hvis jeg var dig. Med mindre det er noget, du finder på.

  2. Men tøsen vil jo åbenbart gerne have lidt feedback, ellers skrev hun vel ikke. Jeg siger bare min mening. Hun skulle have et spark, det er det eneste, der hjælper. Nåh nej, det får hun vist rigeligt af allerede. Det virkelige problem her er, at hun er så selvoptaget, så det gør ondt. Bogstaveligt talt.

  3. Det er dig, der er selvoptaget. Det er til at brække sig over.
    @Millepigen98 Kom nu, find en god psykolog og få noget hjælp. Jeg har lagt en privat besked til dig.

Skriv et svar