Jeg har gjort det. Han kom over, og jeg havde kniven under hovedpuden. Jeg har aldrig set så meget blod i mit liv. Han tog en par af mine leggings og bandt om såret, så blodet næsten stoppede. Han var hvid i hovedet af raseri – og måske af blodtabet. Så jeg låste mig inde på badeværelset og sad der og rystede. Men han kom ikke engang efter mig. Han tog bare min kniv og råbte til mig, at jeg ikke skulle regne med at se ham igen. Det er ok. Jeg har ringet til en psykolog og fået en tid. Nu skal det være slut med cuttingen. Det var det sidste stik, det han fik. Jeg har blokeret ham herinde, så han ikke kan kommentere mine indlæg mere. I øvrigt, så er det ikke sandt det der med, at han tævede mig.

Må bare skriv igen. Kan ik mer. Tror sku jeg tar billetten nu. Min krop er stribet flæsk. Cut cut cut. Kan snart ik se forskel på hans mærker og mine fra kniven.

I fatter sku ik en skid. Jeg trode at det hjalp og skrive her men det hele er bare blevet værrer. I kan kun se smerten udenpå men den virklig smerte er jo ik der. Tror sku ik jeg gider skriv mer her.

Jeg ved ik om jeg elsker ham men på en måde holder han mig i gang. Jeg kan mærke jeg lever når vi har vært sammen og det er ik kniven og det føls rart at det ik er mig selv der har gjort det. Han tænder på mig når jeg skriger og siger stop og han stopper ik før jeg er helt nede på knæ og så er striberne på ryggen i stedet for. Efter det ligger jeg på maven og han tar mig bagfra til jeg besvimer og ik husker mer i denne verden og på en måde er det rart for det er jo det jeg gerne vil. ik. husk. mer. Smerten er væk og tankerne er stille og jeg vågner og er svimmel og jeg falder i søvn i hans arme og hans muskler er hårde som stål men hans mave er blød som en pude og jeg sover hele natten sådan uden drømme og uden smerte kun den i striberne og de blå mærker men ingen i sjælen. Jeg ved bare ik hvor længe min krop kan ta det for jeg har virkli ondt i maven ofte nu og jeg er bange for at noget er gået i stykker men jeg tør ikke gå til min læge for jeg kan ik lyve for hende og de finder bare ud af hvem der har gjort det. Jeg vil ik mist ham nu. Han er forsigtig og slår aldrig i ansigtet så de ik finder ud af det.

Min læge sagde engang at hun ku godt forstå at det var en måde at komme væk fra problemerne på. Min måde altså. Men det er da dumt at gi sig selv ar sagde hun. Kæft for en dum kælling. Hun fatter jo ik en skid alligevel. Det var bare en ting hun havde fundet på at sige for hun syns det lød smart og intelegent og sådan noget. Den der følse når man sidder med kniven i hånden og venter. Stemmerne siger cut cut cut. Og man sidder der og venter for bagefter har man det af helveds til men lige før kniven har rørt huden så er der den der følse og det prikker over det hele helt op i håret. Og man slås med stemmerne for det er lissom før en orgasme og man ved at det vare bare så kort og bagefter er det slut og sort hul og det skal bare vare så lang tid som mulig. Til sidst kan man ik hold det ud mere og kniven kommer tætter på huden og så røre det kolde stål og jeg stryger den frem og tilbage. Det er lissom en eksplosion men kun lidt for den ægte kommer først når jeg ser blodet. Det viser jeg er i live og ik kun i et marridt.